Rejsebranchen tilbage på vækstsporet

2022 blev året, hvor rejsebranchen for alvor fik rystet coronaen af sig. 1,1 million danskere valgte sidste år at rejse på ferie sydpå med et af medlemmerne af brancheforeningen Rejsearrangører i Danmark, RID.

Det var mere end dobbelt så mange som i 2021, og stort set svarende til antallet i 2019. Trods snakken om afmatning i økonomien er rejselysten fortsat stor, og RID forventer, at også 2023 bliver et godt rejseår.

I 2022 rejste 1.042.616 danskere på ferie med fly med et af medlemmerne af RID. En stigning på 570.365 rejsende i forhold til 2021, hvor medlemmernes tilsvarende antal solgte flyrejser i Danmark med udrejse fra Danmark var 472.251.

Herudover solgte RIDs medlemmer i 2022 56.919 rejser ud af Danmark med andre transportmidler end fly (kør-selv, bus, tog og enkelte krydstogter).

Hermed blev det samlede antal ferierejser solgt i Danmark og udrejst fra Danmark i 2022 med et af RIDs medlemmer 1.099.535.

I 2019 var antallet af ferierejser solgt i og udrejst fra Danmark med medlemmerne af RID 1.073.891. Siden 2019 er Emirates Holidays, Albatros Travel, SkiGroup (Højmark Rejser, OnlineSki), og Skinetworks (Danski, Slopetrotter og Nortlander) kommet til som medlemmer. Til gengæld er Atlantis Rejser og Detur ikke længere medlem af RID. Så tallene fra 2022 går nogenlunde lige op med tallene for 2019.

”Vi er glade for, at danskerne sidste år både ønskede og kunne rejse på ferie i udlandet”, siger Jan Vendelbo, der er administrerende direktør i Spies og formand for RID, ”Under coronaen er der opsparet en stor rejselyst, som for mange blev forløst i 2022”.

”Vi har været spændt på, hvad udfordringerne i forhold til inflation, renter, energipriser, fødevarepriser, krigen i Ukraine mv. ville betyde for efterspørgslen efter rejser i indeværende år”, fortsætter Jan vendelbo. ”Men heldigvis har salget af ferierejser i årets første tre uger vist, at danskerne trodser afmatningen i økonomien og prioriterer ferierejsen til udlandet”.

”Ferien er for mange årets højdepunkt og et åndehul i en travl og måske bøvlet hverdag. Så ferierejsen ønsker mange danskere ikke at gå glip af. Så vi har positive forventninger til rejseåret 2023”, afslutter Jan Vendelbo.

For yderligere oplysninger kontakt:

Formand for RID Jan Vendelbo, mobil 40 53 93 77  

Direktør i RID Henrik Specht, mobil 40 82 86 77

      

Faktaboks: Medlemmer af RID: Club La Santa, Folkeferie.dk, Apollo Rejser, Spies, TUI, Århus Charter, UFO Travel Group, Primo Tours, VERDN, Amisol Travel, Sunweb, SunCharter, Mixx Travel, Emirates Holidays, Albatros Travel, Bravo Tours, Top Tours, USA Tours, Skinetworks: Danski, Slopetrotter, Nortlander; SkiGroup: Højmark Rejser, OnlineSki.

Ferierejser med fly solgt i og udrejst fra Danmark       

Rejsearrangør20222021Difference
Club La Santa20.33811.7878.551
Folkeferie.dk28.66713.93714.730
Apollo Rejser153.24386.19767.046
Spies242.821138.076104.745
TUI176.49882.12494.374
Århus Charter23.4778.32815.149
UFO Travel Group6.1025.193909
Primo Tours/VERDN34.52912.90121.628
Amisol Travel9.4451.8807.565
Sunweb132.68334.85797.826
SunCharter10.5553.8446.711
Mixx Travel33.6205.71027.910
Emirates Holidays2.3081.880428
Albatros Travel10.0753.0307.045
Bravo Tours130.02160.67169.350
Skinetworks19.7451.29318.452
SkiGroup8.4895437.946
RID total1.042.616472.251570.365

                    Ferierejser med andre transportmidler end fly (kør selv, bus, tog og krydstogter) solgt i og udrejst fra Danmark i 2022

RejsearrangørAntal rejsende
UFO Travel Group1.195
Sunweb14.303
Albatros Travel866
Skinetworks14.800
SkiGroup25.025
I alt56.919