Hvaler i Atlanterhavet – fakta og myter

Hvaler i Atlanterhavet har i generationer fascineret både forskere og rejsende. For danske forbrugere, som overvejer en oplevelsesrejse til destinationer langs Atlanterhavskysten, er det relevant at kende til både de faktuelle forhold og de myter, der florerer omkring disse imponerende havdyr. Her får du indblik i de arter, du kan opleve, hvornår og hvordan du kan se hvaler, samt fakta og udbredte misforståelser – alt med afsæt i opdateret og veldokumenteret viden.

Hvilke hvaler findes i Atlanterhavet?

Atlanterhavet er hjem for en stor variation af hvalarter. De mest almindelige større arter, som observeres fra Europas og Nordamerikas kyst, omfatter:

Powered by GetYourGuide
  • Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)
  • Finhval (Balaenoptera physalus)
  • Blåhval (Balaenoptera musculus)
  • Kaskelot (Physeter macrocephalus)
  • Spækhugger (Orcinus orca)
  • Mindre tandhvaler, fx delfiner og grindehvaler

Disse arter kan opleves på udvalgte tider af året. Fx ses pukkelhvaler ofte på deres årlige migrationsrute mellem de varme yngleområder og de kolde fødeområder længere mod nord.

Hvor kan man se hvaler i Atlanterhavet?

Flere destinationer langs Atlanterhavet er berømte for gode muligheder for hvalsafari:

  • Azorerne og Madeira (Portugal): Kendt for særligt mange hvalarter hele året rundt, primært i perioden april–oktober.
  • Island: Populært fra maj til september, hvor især pukkelhvaler og blåhvaler kan opleves.
  • De Kanariske Øer: Mulighed for hval- og delfinobservation året rundt, især langs Tenerifes vestkyst.
  • Newfoundland og Nova Scotia (Canada): Bedste periode er juni–august, hvor flere store hvalarter migrerer forbi kysten.

For danske rejsende er det let at kombinere en oplevelsestur på disse destinationer med hvalobservation.

Hvornår på året er chancerne størst?

Sæsonen varierer afhængigt af geografien:

  • Forår og sommer: Mange arter migrerer nordpå for at finde føde, hvilket giver øget sandsynlighed for at se dem fra Europas kyster.
  • Efterår: Hvalerne begynder at bevæge sig sydpå til varmere yngleområder.
  • Vinter: På Kanarieøerne og Azorerne kan mindre tandhvaler og enkelte større arter stadig ses i milde klimazoner.

Det er generelt bedst at planlægge hvalsafari i perioden maj–oktober, afhængigt af den valgte destination.

Fakta om hvalernes adfærd i Atlanterhavet

Hvaler i Atlanterhavet er kendt for imponerende adfærd, som spektakulære spring, halebask og sang (især pukkelhvaler). Nogle centrale fakta:

  • Hvaler migrerer ofte tusindvis af km mellem føde- og yngleområder hvert år.
  • De fleste observationsture foregår fra både, men enkelte steder kan hvaler også opleves fra kysten på rolige dage.
  • Nogle arter rejser i grupper (flokke), mens andre, som blåhvaler, ofte ses alene eller i mindre grupper.
  • Sandsynligheden for at se flere arter på én tur er størst i områder med dybt vand tæt ved kysten.

Observationsregler, herunder afstandskrav og støjbegrænsninger, håndhæves i stigende grad i hele Atlanterhavsområdet for at beskytte dyrene, hvilket er vigtigt at respektere også som dansk turist.

Udbredte myter om hvaler i Atlanterhavet

1. “Hvaler angriber både”

Angreb på både af hvaler er ekstremt sjældne. De fleste arter ignorerer både eller viger udenom. Spækhuggere (Orca) kan udvise nysgerrig adfærd, men egentlige angreb på mennesker eller større både dokumenteres yderst sjældent.

2. “Man kan altid se hvaler fra stranden”

Hvaler foretrækker generelt dybt vand, og oftest kræves en bådtur. Enkelte steder, fx ved Stejl Klint på Island, kan hvaler dog opleves nær kysten på rolige dage.

3. “Alle hvalarter i Atlanterhavet er truede”

Status varierer. Nogle arter som blåhvalen er fortsat på IUCNs rødliste over truede arter, mens fx pukkelhvalens bestand er vokset i de seneste årtier – dog underlagt international beskyttelse og overvågning.

4. “Hvaler synger kun under parring”

Særligt pukkelhvaler er kendt for at “synge”, men formålet med sangen er ikke entydigt. Den bruges bl.a. til kommunikation mellem individer over længere afstande og sandsynligvis som en del af parringsadfærden.

Hvalobservation og dansk lovgivning

For danske rejsende gælder der, hvis man tager på hvalsafari i udlandet, dog internationale retningslinjer for dyrevelfærd og miljøbeskyttelse:

  • Hold altid anbefalet afstand til hvaler – typisk minimum 100 meter ifølge internationale guidelines.
  • Undlad at fodre eller røre ved dyrene.
  • Brug kun arrangerede ture med certificerede guides og både, som følger lokale regler for beskyttelse af havpattedyr.
  • Det er ifølge dansk lov forbudt at importere produkter fra hvaler, fx hvalkød eller souvenirs af hvaltænder.

Disse regler er indført for at beskytte både hvalerne og det følsomme havmiljø.

FAQ om hvaler i Atlanterhavet

Kan man tage børn med på hvalsafari i Atlanterhavet?

Ja, men det afhænger af barnets alder, turens længde og den konkrete destination. De fleste safarier accepterer børn fra 5-6 år og op, men tjek altid lokale regler og sikkerhedsforhold.

Er det bæredygtigt at tage på hvalsafari?

Hvis turen arrangeres efter internationale og lokale retningslinjer, og med respekt for hvalernes levevis, anses det som bæredygtig turisme. Vælg altid certificerede arrangører.

Hvordan er chancen for at se hvaler på en bådtur?

Chancen angives ofte i procent af de lokale arrangører – typisk fra 70% til nær 100% i højsæsonen, men det afhænger af vejr, tidspunkt på dagen og sæson.

Må man bade med hvalerne?

I næsten alle områder i Atlanterhavet er det forbudt for turister at bade eller dykke med vilde hvaler, både af hensyn til egen sikkerhed og hensynet til dyrene.

Er der risiko for søsyge på hvalsafari?

Ja, især hvis du er følsom over for bølger. Det anbefales at tage søsygetabletter efter behov og følge kaptajnens råd undervejs.

Opsummering

Hvaler i Atlanterhavet byder på nogle af naturens mest spektakulære oplevelser for danske rejsende. Med muligheder året rundt på destinationer som Azorerne, Island og De Kanariske Øer kan man ved planlagt hvalsafari få indblik i både hvalernes utrolige adfærd og deres livscyklus. Mange myter lever fortsat, men faktuelle regler og beskyttelsestiltag gør, at oplevelsen både kan være ansvarlig og lovlig for danskere i 2025. Det vigtigste er altid at respektere dyrene, følge aktuelle lovgivninger og vælge pålidelige arrangører – så er vejen banet for en tryg og lærerig naturoplevelse.

Scroll to Top